Min 4. uge på MI har været ugen, hvor den længe ventede
undervisning endelig blev skudt i gang. Som I jo nok husker, spiser børnene spandevis af junkfood hver dag og derfor valgte jeg, at tilrettelægge undervisningen
på en måde, der primært satte fokus på fastfood.
Mit ønske var at processere formidlingen på en måde der mødte
alle elevers intellektuelle profiler. Undervisningen blev derfor tilrettelagt
med de 7 intelligenser i mende, så alle i klassen følte sig inkluderet, ikke ekskluderet.
Kort fortalt, lavede jeg en opstilling der viste, hvor mange
sukkerknalder der er i de forskellige fødevarer, som de især spiser. Sukkermængden
for børn der er mellem 10 – 13 år bør ikke overstige de 55 g., derfor lavede
jeg en opstilling ved siden af de usunde fødevarer der demonstrerede, hvor
mange sukkerknalder 55 g. er, med det håb om at de forstod, hvor hurtigt de
overskrider den grænse, når de fylder maverne med de tomme kalorier, som jeg specifikt
udvalgte og stillede op i klassen.
Det var ligeledes min mission at agere læreren som stifter af
”før-glæde” og udvise kropslig
entusiasme, for vi husker vel alle den lærere fra folkeskolen eller gymnasiet,
som blot stod op ved tavlen, med hænderne i lommerne, ævlede løs om gud-ved-hvad
og var så uinspirerende, som noget overhovedet
kan være! Jeg ville for enhver pris undgå dette scenarie.
I forlængelse af
dette, forsøgte jeg at anskueliggøre mit budskab, ved at stille eleverne spørgsmål
undervejs, i et forsøg på at få dem til at reflektere og for at skabe ping-pong
imellem os.
Jeg viste korte videoklip, for de elever der orientere sig visuelt.
Jeg havde udarbejdet en quiz, efter jeg var færdig med at undervise, som alle
elever deltog i. Den gruppe der havde flest rigtige svar, fik en lille præmie
og point som de kunne tilføre deres Whanau-gruppe.
(Jeg formoder, at I ikke har glemt hvad Whanau-grupperne
går ud på ;-) )
Eftersom der er mange talentfulde malere og tegnere i den
klasse jeg har været så heldig at være en del af, blev eleverne afslutningsvis
sat i gang med at lave en lille plakat, der skulle indeholde buskabet fra min undervisning .
De måtte selv bestemme deres slogan og opstillingen. Alt var tilladt; malerier,
tegninger, sketches, kun fantasien kunne sætte grænser – så længe de inddrog punkter
fra min undervisning, som de huskede. Plakaterne blev lamineret og hænger nu så
fint på klassens væg.
Jeg troede aldrig disse ord skulle komme ud af min mund, men
jeg nød at undervise disse skønne børn og jeg kunne se i løbet af ugen, hvordan
det havde sat nogle tanker i gang hos dem. Henover ugen kom nogle af eleverne
selv op til mig med deres madpakker (Hav i mende, at når jeg skriver madpakker, er det her indforstået med junkfood) og spurgte, hvor meget sukker og fedt der
er i de forskellige fødevarer og om det var sundt at spise. Jeg har derfor løbende forsøgt
at lære, de elever der selv efterspurgte, hvordan man kigger på
nærringsindholdet i den mad de køber og bevidstgøre dem om, hvilke fælder de
skal passe på med at falde i.
Min overbevisning af sundhed er dog også, at fedt og sukker
ikke skal deklareres forbudt i al evighed. Sundhed er velvære på mange
planer, hvis du spørger mig. Jeg har derfor også fortalt eleverne, at de ikke
skal forstå det som om at jeg siger, at de aldrig nogensinde må spise junkfood igen, de skal
blot stræbe efter at minimere indtagelsen af denne type fødevarer og øge
indtagelsen af sunde fødevarer.
 |
| Er de ikke bare bedårende??? :-) |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar