lørdag den 1. februar 2014

Fra Auckland Airport til Manurewa





Manurewa er en kæmpe forstad i den sydligste del af Auckland. Byen er beboet af
immigranter fra Stillehavsøerne, hvilket gør den til en af de mest multikulturelle forstæder i
New Zealand.  Manurewa er præget af fattigdom og der foregår en del
bandesammenføjninger. Man frarådes at vandre rundt alene om aftenen.

Før min ankomst til New Zealand, hørte jeg en del fugle synge om at Manurewa er fattig by. 
Så hvad jeg gjorde, for at forberede mig mentalt på hvad der ventede mig var følgende; Jeg
forestillede mig det værste hul på Nørrebro og gangede det indre billede med 10! Men denne
forestilling blev hurtigt kastet ud i Stillehavet sammen med resten af mine
over-dramatiserede fordomme omkring denne forstad. Ja, visuelt er det ikke Hellerup
villakvarter, men selv denne by har sin helt egen unikke charme - hvis man blot vælger at se
den.

Manurewa har en lille gå-gade, hvor du kan finde alle de nødvendige butikker, et kæmpe
supermarked, café, sportsbar, togstation, busstation og for slet ikke at nævne alle fast-food
kæderne på hvert hjørne! 

Det er intet problem at pendle til og fra Auckland Centrum, som ligger 26 km. herfra.  For en
kiwi er det, for de forbander den offentlige transport langt væk og sværger nærmest til, at du
ikke kan komme fra A til B medmindre du ejer en bil. Da jeg var på skolen i tirsdags og
fortalte min Physical Education lærer, Nikki, at jeg gik på gåben fra Hill Park til skolen
(hvilket tager omkring 15 - 20 min.), kiggede hun på mig med store øjne og udbrød:
"Noooo....!" Og hun er skam ikke den første med lignede reaktion, som jeg har haft
fornøjelsen af at møde.







Ingen kommentarer:

Send en kommentar