Introduktionsuge (Uge 5)

Uge 5 har været en introduktionsuge, for dem Kiwi’erne kalder for: Newbies. Newbies er blot en anden betegnelse for nyt personale. Fra 8:30 – 10:30 har vi mødtes på skolen fra mandag til fredag, for at få en introduktion til hvordan systemet hænger sammen og for at ruste os til tackle eleverne på bedst og mest fremgangsrig vis.

Da jeg trådte ind i receptionen mandag morgen, blev jeg mødt med et smil og kys på kinden fra det tilstedeværende personale. Viceinspektøren, Clare, gjorde mig til en del af Rimu-Whanau gruppen og gav mig derefter en lille rundtur, for at vise skolen frem og introducere mig for de lærere, som jeg kommer til at følge de kommende uger: Anne-Marie, som er én af skolens Food Techonolgy lærer og Nikki, som er én af skolens Physical Education lærer. Som rundvisningen skred frem, havde jeg ikke forventet at se hvad jeg så, taget kvarteret i betragtning. Skolen har overraskende pæne faciliteter, samt mange ressourcer på trods af dens beliggenhed. F.eks. har de en socialrådgiver og psykolog tilknyttet skolen. De har endda en lille have, hvor de gror deres egne grøntsager og krydderier, og de går meget op i at fortælle det nye personale, at de skal gøre deres klasseværelser visuelt stimulerende for eleverne. Dvs. pænt, ryddeligt, farverigt, lærerigt og kreativt.

Om tirsdagen tog én af de overordnede os på en lille rundtur omkring kvarteret i minibus. Som nævnt tidligere, kommer disse elever fra knuste og overbeboet hjem. Mange af dem bor i små huse, hvori tilsvarende 4 – 5 familier også bor. Nogle af dem bor i garagen, da der ikke er plads i selveste huset. Som vi kørte rundt var det tydeligt at bemærke de liquor stores der lå på stort set hvert eneste hjørne.

Idet hun viste os kvarteret, fortalte hun os om den kriminalitet der foregår i hjemmene. Èn af dem omhandlede en mor, der blev gravid med sin søns 12-årige ven, hvorefter hun naturligvis havnede i fængsel. Hun fortalte os om en dreng på skolen, som blev seksuelt misbrugt, af det kommunen på daværende tidspunkt troede var hans far. Dette var ikke kun et problem i hjemmet, men også i skolen, da han rørte på de andre børn. Drengen blev flyttet videre til nogle andre mennesker han kaldte for nana og auntie, men det vist sig senere, at kommunen var galt på den igen. Det er først fornylig, at de har fundet ud af hvem hans rigtige far er. I forlængelse af dette, fortalte hun os om, at de har elever, især drenge, på skolen som skærer i selv. Som hun berettede, begyndte tårerne at trille ned ad hendes kind. Det var hjerteskærende, men tydeligt at se, at denne kvinde brænder for disse elever og for, at de må nå deres fulde potentiale. Til gengæld sagde hun også, at det ikke nytter noget at få ondt af dem. Man skal ikke bringe dem tøj eller mad. Hendes ord var: ”Education is the ONLY way for these kids.”

De kommende dage var fyldte med tips, tricks, råd, do’s and don’ts, hvilket jeg nu er så taknemlig for at have været en del af, for jeg begynder at fornemme på lærerne og omstændighederne, at denne praktik kommer til at være en udfordringsrig af slagsen. De overordnede ruster os med alt hvad de har i sig og det gengivende motto er: ”the BETTER we are the BETTER our kids will be”. Jeg må indrømme, at jeg hen over ugen har trukket i mit ydmygheds-kostume og suget alle gode råd til mig, for det kan godt være at jeg har viden, men de har erfaringen.

Jeg har ligeledes brugt en del energi på at udtænke, hvordan jeg på bedst vis kan promovere sundhed blandt disse børn. Hvordan kan jeg inspirere dem til at spise sundere, når deres forældre ingen penge har? Hvordan kan jeg motivere dem til sundere livsstil, når mange af dem går hjem og lever i mentalt eller fysisk misbrug?

Jeg så min lille indgang, til at være med til at give af mine idéer i torsdags, da jeg sad med min food techonology lærer og gennemgik mit 6-ugers program. Lærerne, børnene og jeg skal på en Survival Camp om få uger og der har jeg fået lov til at være med til at planlægge og præge, hvad børnene skal spise. En opgave jeg ser frem til og vil fortælle Jer alt om i de kommende dage. Så følg med! The best is yet to come! ;-)